- Air France
- Austrian Airlines
- Avis
- British Airways
- Brussels Airlines
- Czech Airlines
- Diners Club
- Eurocard
- Finnair
- Iberia
- KLM
- LOT
- Lufthansa
- Malev
- SAS
- SWISS
Austrian Airlines
Kort om Austrian Airlines Group
Austrian Airlines Group består af selskaberne Austrian Airlines, Austrian Arrows og Lauda Air. Austrian Airlines opererer med ruteflyvning på tværs af hele netværket, Austrian Arrows koncentrerer sig om kortdistance flyvninger inden for Europa, mens Lauda Air fokuserer mest på charterflyvninger.
Selskabets hovedkontor ligger i Wien, og Austrian flyver fire gange dagligt mellem København og Wien v.v.
Vienna International Airport er en nem og meget overskuelig lufthavn at komme igennem, og den har Europas korteste transittid (Minimum Connection Time) på bare 25 minutter. Dermed kan man hurtigt komme videre ud til resten af verden med Austrian Airlines. Wien’s lufthavn tilbyder desuden gratis trådløs internet adgang i hele lufthavnen.
Austrian Airlines' fokusområder
Austrian Airlines fokuserer på destinationer Øst for Wien, bl.a. med stor fokus på Central- & Østeuropa, Mellemøsten og Fjernøsten. Austrian dækker regionerne på følgende måde pr. sommerfartplan 2009:
Central- & Østeuropa: 45 destinationer med mere end 500 ugentlige flyvninger – bl.a. 6 destinationer i Ukraine, 6 destinationer i Rusland, 5 destinationer i Rumænien samt flere destinationer i Balkan-området.
Mellemøsten: 10 destinationer – sidste nye destinationer er Amman i Jordan pr. maj 2009 samt Jeddah og Riyadh i Saudi Arabien, som åbnede i oktober 2008.
Fjernøsten: 4 destinationer – Bangkok, Beijing, Delhi og Tokyo
Nordamerika: 3 destinationer – New York, Washington og Toronto
Om bord på Austrian’s Business Class
På Austrian’s oversøiske Business Class-koncept kan man få en oplevelse for alle sanserne. Austrian’s fly er alle installeret med ”Lie-Flat sleeper” sæder på Business Class. Desuden tilbyder selskabet op til 6-retters menuer, forberedt og serveret af kokken ombord, mens en sommelier kan anbefale en passende vin. Austrian tilbyder også et bredt udvalg af kaffe-specialiteter, som på de hyggelige cafeér i Wiens gader! Sidst men ikke mindst kan man på Business Class slappe af med Austrians Sky-Spa samt med et stort udvalg af underholdning inkl. 18 filmkanaler, 12 musikkanaler, diverse spil og Flying Casino, mens ryggen masseres af den indbyggede massagefunktion i sædet.
Kvalitetsoffensiv på ruterne til Mellemøsten
I forlængelse af Austrian’s succes med deres prisbelønnede Business Class koncept på de oversøiske ruter, har Austrian også givet kvaliteten og komforten på Austrian’s Business Class på de mellemlange ruter til blandt andet Mellemøsten et løft. Dette produkt kalder Austrian for Premium Service.
Business Class rejsende nyder en gourmet oplevelse kreeret af Do&Co tilpasset hver enkelt destination. Det er et mix mellem Østrigske traditioner og 1001 nats mystik . Derudover en eksklusiv kabine med 24 store komfortable Recaro Business Class sæder med indbygget massage, en sædeafstand på 116 cm, personlige tv skærme, stort underholdningsprogram, et flyvende kaffe/thé hus som i bazaren , stik til pc samt elektronisk betjening af sædet mv.
Destinationerne med Premium Service Business Class er:
- - AMMAN -> 3 ugentlige afgange pr. maj 2009
- - CAIRO -> daglig afgang
- - DUBAI -> 2 daglige afgange på fredag og søndage, 1 daglig afgang på øvrige dage
- - TEHERAN -> 4 ugentlige afgange
- - ASTANA -> 2 ugentlige afgange
- - DAMASKUS -> daglig afgang
- - ERBIL -> 4 ugentlige afgange
- - JEDDAH -> 3 ugentlige afgange (pr. maj 2009 via Riyadh)
- - RIYADH -> 3 ugentlige afgange
Economy Class
Austrian har gratis servering på økonomiklasse både inden for Europa, Mellemøsten og på oversøiske ruter.
Selskabet tilbyder deres friske ”Snack Box” på flyvninger over 65 minutters varighed inden for Europa. Sammen med den østrigsk inspirerede ”Snack Box”, hvis indhold varierer efter tidspunkt på dagen samt årstiden, tilbydes et bredt udvalg af diverse kolde og varme drikkevarer.
På Austrian’s oversøiske ruter er der altid 2 retter at vælge imellem og individuel video skærm i hvert sæde.
Austrian er medlem af Star Alliance
Austrian er medlem af Star Alliance, og dermed kan der optjenes bonuspoint på alle Star Alliance selskabers bonuskort (Miles & More, Eurobonus m.fl.), når der flyves med ét af selskaberne i Austrian Airlines Group. Austrian Airlines tilbyder i samarbejde med Lufthansa også et frequent flyer program - nemlig Miles & More. Optjen point på Austrian Airlines og opnå bonusrejser til hele verden. Læs mere på www.miles-and-more.at
Austrian tilbyder små og mellemstore firmakunder bonus
Austrian er en del af SAS Corporate Program og kan derved tilbyde små og mellemstore firmakunder yderligere fordele.
Det betyder bl.a., at firmakunder kan optjene SAS Credits (gældende fra 1. april 2009) på rejser med Austrian. På Business Class og fuldt fleksible økonomiklasse optjenes 4 Credits pr. 100 kr. af billetprisen og på den øvrige økonomiklasse optjenes 2 Credits pr. 100 kr. af billetprisen. SAS Credits opspares på en konto og kan senere anvendes til køb af nye flybilletter på f.eks. Austrian, SAS, Lufthansa eller andre partnere.
Kontakt Carlson Wagonlit Travel for yderligere information om Austrian Airlines.

