CSR
Vores samfundsengagement
Carlson Wagonlit Travel er mere end bare en virksomhed. Vi er en ansvarlig virksomhed, der føler en samfundsmæssig forpligtelse til at engagere os i verden omkring os.
Derfor har vi et CSR-program (Corporate Social Responsibility). Programmet sikrer, at vi lever
op til de kerneværdier, vi har i virksomheden.
En vigtig del af vores ansvar er bl.a. at pleje vores ansattes udvikling og velbefindende.
Kun når de trives, blomstrer vi som virksomhed.
Et andet vigtigt ansvar er at beskytte miljøet og være gode borgere i de mange samfund, vi
bevæger os i. Etiske principper skaber sammen med vores kerneværdier og ansvarlighed de
rammer, som er grundlaget for vores forretning.
Vores fokus på CSR og miljøsager er dog ikke kun vendt indadtil. Vi hjælper gerne ledelsen og de rejsende hos vores kunder med at sætte samme fokus. Det er derfor, vi gør så meget ud af at beregne udledning af kuldioxid, udarbejde rapporter om den miljømæssige udgift ved forskellige transportformer etc.
Vi arbejder aktivt på miljøsagen og indgik i 2008 et globalt samarbejde med verdens førende leverandør af CO2-kompensation og klimakonsulentydelser, the CarbonNeutral Company. Samarbejdet har givet os et komplet klimaprogram med CO2-neutrale rejser.
